Generalforsamling 2018

Aarhus Søhistoriske Selskabs ordinære generalforsamling

Tid: Torsdag den 22. november 2018

Sted: KlosterCaféen, Klostergade 37, Aarhus

BEMÆRK ADRESSEN ER NY I ÅR

Program

Kl. 18.00: Caféen serverer en sildemad, efterfulgt af skipperlabskovs (buffet). Dertil 1 øl eller

vand samt 1 snaps. Derefter er der kaffe.
Prisen for mad inkl. 1 øl/vand og 1 snaps samt kaffe

er180 kroner.
Derudover kan øl, vand og snaps købes på stedet, enhedspris 20 kroner.

Bindende tilmelding og betaling til spisningen:

senest 12. novemberwww.aarhussoehistoriske.dk

eller til Jørgen Bargisen: mail: joergen@bargisen.dk - tlf. 21 69 95 56 (Dette nummer må IKKE bruges til MobilPay)

Der er plads til 60 deltagere til spisning, så: Først til mølle…

Tilmelding til spisning er bindende, dvs., at såfremt man udebliver uden gyldig grund, forpligter

man sig til at betale for mad og drikkevarer.
 

Efter spisningen, ca. kl. 1930, generalforsamling. 

Dagsorden ifg. vedtægterne, der ses til højre.
Forslag til vedtægtsændring fra bestyrelsen ses nederst i denne kolonne.

Foredrag om Peter Tordenskjold

Efter generalforsamlingen holder Kaare Kristensen sit foredrag ”Danmarks største søhelt Peter

Tordenskjold”. Peter Tordenskjold er helt bestemt Danmarks farverigeste søhelt, og hans egenrådighed

faldt ikke altid i kongens og kollegers smag. Vi følger hans liv fra opvækst til død og

får naturligvis også en forklaring på talemåden Tordenskjolds soldater.

Vel mødt til en god aften i et godt Selskab
 

Bestyrelsens forslag til ændring af Vedtægternes § 13:

Nuværende ordlyd:

I tilfælde af selskabets opløsning tilfalder dets kapital og eventuelle ejendele i nævnte rækkefølge

Århus Bymuseum, Købstadsmuseet ”Den Gamle By” og/eller Handels– og Søfartsmuseet,

Kronborg.
 

Foreslået ny ordlyd:

I tilfælde af selskabets opløsning tilfalder dets kapital og eventuelle ejendele Aarhus Søfarts Museum,

Fonden JAKOB, Springeren Maritimt Oplevelsescenter, prioriteret i nævnte rækkefølge.

Da dagsordenen indeholder vedtægtsændring vises vedtægterne herunder. De kan også findes i menuen øverst under "Om Selskabet"

Vedtægter

§ 1.

Selskabets navn er Aarhus Søhistoriske Selskab.

§ 2.

Selskabets formål er fremme kendskabet til søfartens og søhandelens historiske betydning i almindelighed

og skibsfarten på Aarhus Havn i særdeleshed.

§ 3

De virkemidler hvormed disse målsætninger nås er følgende:

Afholdelse af møder og foredragsaftener.

Arrangør af studieture, udflugter og sejladser.

Bevaring af maritime minder.

Indsamling af beretninger, arkivalier, maritime effekter (opbevares efter gældende regler for

statsanerkendte museer og arkiver) og økonomiske midler.

Nedsættelse af organisationskomitéer til løsning af særlige opgaver.

Støtte oprettelse af et søfartsmuseum. Gerne i samarbejde med andre.

Støtte til søhistorisk forskning og til oprettelse arbejdende værksteder, herunder skibe, fartøjer og både.

Udarbejdelse af artikler og kronikker.

Udsendelse af årsberetning.

§ 4.

Som medlem kan optages alle personer, institutioner og firmaer, som er interesserede i vor søfartshistorie,

og som vil støtte Aarhus Søhistoriske Selskabs målsætninger.

§5.

Selskabets bestyrelse består af 7 generalforsamlingsvalgte medlemmer der vælges for 2 år ad gangen

således at der på hver generalforsamling skiftevis

afgår 3 og 4 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted.

Sker afgang i årets løb, kan bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling supplere sig med

eet eller flere medlemmer.

§ 6.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Bestyrelsen er

beslutningsdygtig, når mindst fire af dens medlemmer er

til stede. Beslutninger afgøres ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmeligheder formandens eller i hans

fravær den fungerende formands stemme afgørende.

Sekretæren fører en protokol over bestyrelsens forhandlinger. Ved afslutningen af hvert bestyrelsesmøde

underskrives beslutningsprotokollen af mødedeltagerne.

Selskabets regnskaber revideres af to på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 7.

Foreningens aktiviteter ledes og tegnes af formanden og i dennes forfald af næstformanden, medmindre

andet er besluttet af bestyrelsen.

Bestyrelsesmøder afholdes når det er fornødent af hensyn til Selskabets aktiviteter.

Foreningens kasserer fører foreningens regnskab, holder medlemlisten ajour og sørger for opkrævning af

medlems‐ og andre bidrag og foretager udbetalinger.

Foreningens sekretær fører bestyrelses‐ og generalforsamlingsprotokoller.

Selskabets revision foretages af to revisorer, der vælges for to år ad gangen, således at der skiftevis hvert år

afgår een revisor. Genvalg kan finde sted.

§ 8 .

Selskabets regnskabsår går fra 1. oktober til næste års 30. september.

Det årlige medlemsbidrag for såvel personer som for institutioner og selskaber fastsættes på den årlige

generalforsamling.

Kontingent betales forud og opkræves af praktiske årsager samtidig med indkaldelse til den årlige

generalforsamling.

Regnskabet skal senest een måned efter regnskabsårets afslutning afleveres til revisorerne,

og disse skal senest 10 dage før generalforsamlingen returnereregnskabet til bestyrelsen i revideret stand

og med mulige bemærkninger fremsat skriftligt.

§9.

Aarhus Søhistoriske Selskabs årlige generalforsamling er Selskabets højeste myndighed i alle anliggender.

Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af november måned efter indkaldelse med mindst 14

dages varsel

ved meddelelse til selskabets medlemmer, medmindre bestyrelsen af særlige grunde måtte træffe anden

bestemmelse om tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse.

§10.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af stemmetællere.

3. Bestyrelsens beretning om Aarhus Søhistoriske Selskabs virksomhed i det forløbne år.

4. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Indkomne forslag.

8. Evt.

Forslag til behandling på den ordinære generalforsamling, skal fremsendes skriftligt og skal være

bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

Alle generalforsamlingens beslutninger afgøres ved simpel stemmeflertal.

Skriftlig afstemning kan begæres.

Over generalforsamlingens beslutninger føres en protokol, der underskrives af formanden og dirigenten.

§ 11.

Vedtagelse af lovændringer og beslutninger om Selskabets ophævelse kan kun

ske på en i dette øjemed lovligt indkaldt generalforsamling.

§ 12.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når den finder

anledning dertil, og der skal indkaldes, når mindst 10 % af medlemmerne

fremsætter skriftlig begæring til bestyrelsen herom.

§ 13.

I tilfælde af selskabets opløsning tilfalder dets kapital og eventuelle ejendele i

nævnte rækkefølge Århus Bymuseeum, Købstadsmuseet “Den Gamle By” og /eller Handels‐ og

Søfartsmuseet, Kronborg.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling i Århus den 10. december 1998:

Henrik Kleis ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Karl Nøhr Sørensen

Dirigent ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐Formand

Betaling med Dankort eller MobilPay vælges ved tilmelding
Se tilmeldte deltagere herunder:
 
Aarhus Soehistoriske Selskab | Forteledet 25 1. tv. | 8240 Risskov | Tlf.: +45 21699556 | aarhussoe@gmail.com