Formandens Sider i 2007
Af: Karl Nøhr Sørensen
Formandens Julebrev og supplerende søforklaring for året 2007
Med bestyrelsens supplerende mundtlige Søforklaring
Sendes læserne, og alle Aarhus Søhistoriske Selskabs medlemmer og venner, til søs og på land hermed ønsket om rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Indledning:
Velkommen til Aarhus Søhistoriske Selskabs generalforsamling 2007. Godt er det at se så mange kendte ansigter og veloplagte personligheder.
Næsten på dato er det 9 år siden Aarhus Søhistoriske Selskabs stiftelse ( 10. december 1998)
Det er ud som om vi har fundet en levedygtig niche, en niche hvor mange kan mødes for at dyrke deres fælles interesse, som beskrevet i Selskabets formålsparagraf:
Selskabets formål er at fremme kendskabet til søfartens og søhandelens historiske betydning i almindelighed og skibsfarten på Aarhus havn i almindelighed.
Mere end 300 medlemmer har nu meldt sig under fanerne.
Medlemspleje:
Fra Selskabets start har bestyrelsen valgt at pleje Selskabets og dermed medlemmernes interesser ved følgende initiativer:
Medlemsbladet Logbogen. Bladet udgives 4 gange om året.
Bladets indhold er artikler med historisk indhold og mindst ét medlemstilbud om en studietur, et virksomhedsbesøg eller lignende.
Gamle skrifter gennemsøger redactionen for at genopdage gamle historier og anekdoter og den slags.
Udgivelsesdatoen har været februar – maj – august og november måned. Det har givet redactionen så tilpas flexibil udgivelse, at bladet kan være aktuel både hvad angår medlemstilbud og gamle og nye nyheder.
2007 blev et specielt år, også hvad angår Logbogen. Med stor hjælp fra K. Kielsholm Madsen og Gert Pedersen lykkedes det at få en specialudgave i farver ud i forbindelse med Tall Ships’ Races 07. Bestyrelsen havde håbet at sælge 4.000 under sommerens festligheder. Det lykkedes ikke helt. Ros fik vi for kvaliteten af bladet, men vore evner som sælgere stod ikke helt mål med begejstringen for opgaven.
Jeg vil gerne benytte anledningen til at sige tak til redactionen for vel udført arbejde.
For det kommende år gælder, at Søren Tikjøb og Niels Erik Juul Henriksen har lovet at overtage det arbejde.
Det betyder ikke, at bidrag fra Selskabets medlemmer og andre, der har en historie at fortælle ikke er meget velkomne.
Én af grundpillerne i Aarhus Søhistoriske Selskabs virksomhed er fortsat at få de gode historier fortalt af Jer, af medlemmerne – få dem skrevet ned, mens I endnu har dem i erindring.
Jeg skal derfor opfordre til, at I sender redactionen en beretning om Jeres oplevelser – erfaringer – fra jeres lange liv, fra en udmønstring, fra en virksomhed, fra Havnen eller – stort set hvad som helst I har oplevet i Søens Verden.
Ytringsfriheden gælder også i Logbogen. Den ansvarshavende redactør vælger hvad der skal skrives i Logbogen.
Medlemstilbud:
Foruden at sidde hjemme og læse i Logbogen, eller at skrive gode beretninger til Logbogen er det bestyrelsens ambition at tilbyde medlemmerne forskellige aktiviteter, hvor vi under afslappede former kan få indsigt i diverse Søhistoriske temaer i og udenfor Aarhus.
Overskriften har hidtil været ”Mens vi venter på Aarhus Søfarts- og Marinemuseum”.
www.aarhussoehistoriske.dker også én af bestyrelsen hjælpemidler i arbejdet med at informere medlemmer og andre om Selskabets aktiviteter.
Det er IT-master Jørgen Bargisens- og bestyrelsens ambition, at tidligere udgaver af Logbogen kommer på nettet.
Hjemmesiden kan man også komme ind på ved at taste
www.fonden-jakob.dk
Bugserbåden Jakob er faktisk også et medlemstilbud.
Her kan man dyrke sine praktiske færdigheder og få brugt noget energi i selskab med ligesindede.
Jeg skal hilse fra Fonden Jakobs bestyrelse og sige mange tusind tak til alle, der i tidens løb har bidraget med kan jeg godt sige ” både råd og dåd” i forbindelse med renoveringen af Jakob.
Det er et stort arbejde. Dertil kræves ikke blot færdigheder i håndværksmæssig henseende. Personligheder med flair for at skaffe penge er der i høj grad også brug for.
Aarhus Søhistoriske Selskab har på taget sig rollen som venneselskab for Jakob.
I bestyrelsen har vi haft et forslag oppe at vende, gående ud på at ”Jakobs Venner” blev organiseret som en selvstændig forening eller som en særlig afdeling af Aarhus Søhistoriske Selskab.
Så længe vi har en fælles interesse i at arbejde med Jakobs renovering og senere sejlads er der ingen grund til ændringer.
Skulle det vise sig, at der var en fordel ved at etablere ”Jakobs Venner” som en selvstændig forening, fordi interessen for Jakob er større end interessen for Aarhus Søhistorisker Selskab hos f.eks. Jakobs sponsorer er det en overvejelse værd.
Havnerundfart med Hyrdinden og Skorstensfejeren under Tall Ships’ Races 07 og igen med Hyrdinden under Aarhus Festuge 2007 er lige i øjet på Aarhus Søhistoriske Selskabs formålsparagraf.
I hvert fald blev tilbuddet om at se Sejlskibene fra Søsiden modtaget positivt fra 10.000 gæster. Nye medlemmer fik vi også her.
Fonden Jakobs tilbud til Århus Havns kunder om et brag af en fest på havnen for deres kunder til fordel for Jakobs renovering gav også interessen for Aarhus Havn og Søens Verden er ekstra tak.
Ret så hektisk var sommerens aktiviteter. Derfor lykkedes det ikke at få Logbogen # 3 August på gaden. Intentionen var ellers, at vi her ville slå på tromme for både Havnerundfart som medlemstilbud og Kanonfesten på Færgepieren.
Mange af selskabet medlemmer var blandt gæsterne. Flere havde måske haft lyst til at deltage? Det bliver rettet næste gang.
Aarhus Søfarts- og Marinemuseum:
Før Aarhus Søhistoriske Selskabs stiftelse havde jeg af Bjarne Petersen modtaget et maleri af F.C.M.Østergaard. Det forestiller Den amerikanske Clipper ”Dreadnought”. ”Frygter intet” betyder det. Skibet blev bygget i Massachusetts 1853 af Currier & Townsend, Newburyport.
En spændende historie knytter sig til den fuldrigger:
Det var før søvejsreglerne var indført og tiltrådt af søfartsnationerne og før reglerne om skibslys blev efterlevet af alle skibe.
En anden fuldrigger, Black-Ball lines Lightning (bygget af Donald McKay, East Boston 1854) skrev i skibsavisen, Lightning Gazette, den 7. januar 1855:
I nat blev vi næsten sejlet ned af en stor amerikansk Clipper, ”Dreadnought” af New York, som var afgået fra Liverpool få timer før os. Da ”Dreadnought” sejlede bidewind for bagbord halse havde de vigepligt, men i overensstemmelse med sit navn og med den selvsikkerhed der fulgte af at være amerikansk, holdt skibet sin kurs, idet det var under deres værdighed at gå af vejen.
Med prisværdig ansvarsfølelse besluttede vores skipper at stagvende, og undgik således en kollision, som ville have været fatal for begge skibe.
(Med til den historie hører, at næste nat sejlede et andet skib, der lå bidevind for bb halse ind i Lightning.)
Som I har kunnet læse i Logbogen har ”Dreadnought” fået selskab af flere andre arkivalier og effekter.
Skibshandler Sophus E. Johnsen & Co. Eftf. A/S eller rettere sagt nogle artikler fra varelageret m.m. er kommet på ”museum”.
Eller rettere sagt, endt i Aarhus Søhistoriske Selskabs arkiv. Det er nu så omfattende, at vi må udvide vore bestræbelser på at få etableret Selskabet i egne lokaler, til også at omfatte et permanent udstilling og – om ikke andet – begyndelsen til ”Aarhus Søfarts- og Marinemuseum”.
Flere tilløb har vi gjort.
Under Ship Ahoy i 2001 etablerede vi en udstilling i samarbejde med Erik Jensen og hans samling af effekter fra skoleskibet København. I den udstilling deltog også marineforeningen.
Sidste år havde vi en udstilling om bugsering og bugserbåde på Honnørkajen.
I år har vi nu i alt 4 gange stillet udstillingen om Historiske Sejlskibstyper op.
Valg af emne var naturligvis inspireret af Tall Ships’ Races 07, hvor Aarhus NordHavn blev fyldt op med sejlskibe.
Udstillingens enkelt-elementer havde vi lånt af Hempel.
Årsagen er simpel. I de sidste mange år, har Hempel brugt forskellige sejlskibstyper som motiv i deres kalendere . Motiverne var udført af anerkendte kunstnere og var samtidig forsynet med mange detaljer.
Vi etablerede udstilling i en 40 fods container, som vi delte med Aarhus Bymuseum.
Containeren har velvilligt udlånt af vognmand Glibstrup.
Glipstrup henvender vi os aldrig forgæves til. Han er én af vore og Jakobs sande venner.
Udstillingen genopstod under Aarhus Festuge og igen under Kulturnatten. Her stillede Træskibsforeningen lokale til rådighed for os.
Der var lagt op til, at en gammel skipper skulle fortælle skipperskrøner i pausen under musikken om bord på ”Anna”.
Den gamle skipper var optaget af andre ting, så vi støvede en gammel skibshandler og lige så gammel formand af, så de kunne påtage sig den opgave.
Af forskellige årsager fik vi ikke fortalt anekdoterne. En enkelt kom med i bestyrelsens skriftlige beretning.
I Logbogen kunne i læse hvorfor en lods hedder en pilot.
Hvad vi også havde fundet ud af til den anledning var, at det kostede 42.000 kr for Colombus at finde Amerika, og at han selv kun fik 1500,-.
Denne opdagelsesrejse var ikke ren romantik. Selvom han havde både tobak og gonore med sig hjem. På vej hjem kom skibene ind i en storm. Colombus regnede med forlis, og smed en kasse i vandet. I kassen lå en fuldstændig rapport om den nye verdens opdagelse. Kassen var adresseret til dronning Isabella af Spanien. Som I ved nåede Columbus hjem, og kunne selv fortælle om opdagelserne. Kassen blev fundet 359 år efter af skipperen om bord på den amerikanske brig ”Chieftain”. Han fandt kassen ud for Marokko.
Forlis rapporteret med flaskepost har andre benyttet sig af. I 1784 f.eks. kastede en japansk sømand, Matsuyama hed han – en flaske ud med det tragiske budskab at han og hans 45 skibskammeraters skib forliste. Den Flaskepost blev fundet i 1935.
De historier og tusindvis andre kan man finde i Aarhus Søhistoriske Selskabs arkiv.
Planen er at det arkiv skal åbnes for Selskabets medlemmer og andre. Det kan ske i egne lokaler eller i Aarhus Søfarts- og Marinemuseum.
Bestyrelsen har i årets løb undersøgt forskellige muligheder for lokaler.
En mulighed viste der sig på Mellemarmen. Den strandede fordi Søhistoriske Selskabsaktiviteter er i modstrid med lokalplanerne her.
En anden mulighed, anbefalet af Århus Havn var ude i Fiskerihavnen. På første sal over Fiskerihavnens varmestue.
Den idé strandede fordi Århus Kommunes ”Sport- og Fritidsafdeling” ikke var klar til at leje de lokaler ud til os.
Vi skrev til rådmændene for ”Fritids- og Kulturafdelingen” og til rådmanden for ”Ejendomsforvaltningen” og forklarede at vi var ansøgere til ledige lejemål i Fiskerihavnen, i Pakhus 27 og i andre passende lejemål.
Senest har vi lagt billet ind på et lejemål hos DLG i Mindet.
Det lejemål er af en sådan størrelse, at det overstiger Aarhus Søhistoriske Selskabs behov og økonomi.
Den mulighed inspirerede os til nu at sætte gang i Aarhus Søhistoriske Selskabs vision om at støtte oprettelsen af et Søfartsmuseum, ” … gerne i samarbejde med andre”, som der står i lovene. Det kunne gøres ved at Lokale-komitéen får til opgave, at undersøge, om det nu er muligt i samarbejde med andre foreninger, virksomheder og institutioner at etablere en permanent søfarts-udstilling, i en selvejende virksomhed a la ”Fonden-Jakob”..
Vi forestiller os alle relevante Firmaer og foreninger:
- Aarhus Cityforeníng
- Aarhus Havn
- Aarhus Haandværkerforening
- Aarhus Kommune
- Aarhus Motorbaadsklub
- Aarhus Søhistoriske Selskab
- Aarhus Skipperforening
- Aarhus Skipperforenings hjælpekasse
- Aarhus Sejlklub
- Aarhus Transport Group.
- Bymuseet
- Den gamle By
- DA
- DI
- Erhverv Aarhus.
- Fonden Jakob
- Foreningen af Areallejere på Århus Havn
- Fregatten Jylland
- Gamle Georg Stage Drenge
- Marineforeningen
- Virksomheder på Aarhus havn
- Sejlklubben Bugten
- Shippingfirmaer på Århus havn
- Stadsbibliotekaren.
- Søværnets Operative Kommando
- Træskibssejlerne
- Visit Aarhus
- Østjyske speditører
- m.fl.
Med de rigtige mennesker i spidsen for sådan et initiativ, er der ingen grænser for, hvad der kan etableres.
Målet må være en attraktion i kategorien ”Et kulturhistorisk fyrtårn”.
Symbol og bomærke kunne være det solide stokanker, der indtil videre ligger ved Aaens udløb.
Det stokanker ligger midlertidigt placeret der, fordi vi ikke kunne bære det ind i Selskabets midlertidige arkiv i Pakhus 27.
Plancher, billeder og andre effekter kommer også fra arkivet.
Den Røde tråd:
Udtrykket stammer fra søværnet, hvor man i 1870 bestemte, at alt marinens tovværk skulle gennemtrækkes med en rød tråd for at undgå tyveri af tovværket.
Den britiske flåde benytter en lignende fremgangsmåde.
Tovværk, der er slået i Chatham, er forsynet med en gul tråd.
Tovværk med en blå tråd er fra Portsmouth.
Engelsk tovværk med en rød tråd et slået i Devonport.
Hvorfor fortæller jeg nu det.
Det er fordi der også er en rød tråd i Aarhus Søhistoriske Selskabs virksomhed i 2007.
Den røde tråd er ikke bare inspiration til at støtte oprettelse af et maritimt museum.
Den røde tråd er også navigation eller rettere sagt en af navigationen fædre, nemlig Henrik Søfareren.
I Logbogen Specialudgave Juli 2007 bragte vi en beretning fra skoleskibets Danmarks deltagelse i kapsejladsen fra Oslo til Ostende i 1960.
Danmarks togt det år fortsatte til Lissabon, hvor man fejrede 500 års jubilæet for Portugals berømte søn, Henrik Søfareren som døde på Sagres i 1460.
Efter en festlig indvielse af et stort mindesmærke i Lissabon for Henrik Søfareren fortsatte Skoleskibene ”Sagres”, (Portugal) – ”Esmeralda”, Chile - ”Gorch Foch” (Tyskland) – ”Mercator” (Belgien) – og ”Danmark” (Danmark) til Cap St, Vincent og Sagres pynten, hvor Henry the navigator i sin tid etablerede et astronomisk observatorium, en kirke og nogle værksteder.
Som nævnt i beretningen i Logbogen var ét af temaerne i vor udstilling ”5-mastede råsejlere”
To af disse var ”Maria Rickmers” og ”R.C.Rickmers”
Under udstillingen lånte én af gæsterne os en bog om ”Rickmer Rickmers” museumsskib Hamburg, ex ”Santo André”, ex ”Sagres”, ex ”Flores”, ex ”Max”, ex ”Rickmer Rickmers”.
Derfor er historien om ”Rickmer Rickmers” mere interessant end som så.
Den røde tråd i Aarhus Søhistoriske Selskab er også Selskabets aktive medlemmer og bestyrelsen.
Jeg vil gerne slutte bestyrelsens mundtlige søforklaring med at sige tak til Selskabets medlemmer og bestyrelse for godt samarbejde i det forløbne år.
Venlig hilsen
Karl Nøhr Sørensen
Notabene: Skulle De kære læser få lyst til at give en hånd med i arbejdet for Aarhus Søhistoriske Selskab bringes som en god begyndelse en liste over en del af arbejdsområderne. Har du lyst til at høre mere om Aarhus Søhistoriske Selskab og Selskabet aktiviteter er du velkommen ti at henvende dig til
Karl Nøhr Sørensen
Byløkken 40
8240 Risskov
Tlf.: 86 21 02 03
e.mail kns@oncable.dk
Redaktionskomitéenarbejder efter bestyrelsens forskrifter, indsamler og redigerer Logbogens indhold og fremsender det så betids til trykkeriet, at de i Logbogen annoncerede medlemsaktiviteter kan gennemføres. Bestyrelsen leverer adresseliste til trykkeriet.
Aktivitetskomitéenarbejder i henhold til Aarhus Søhistoriske Selskabs love og bestyrelses forskrifter. Komitéen har som mål at arrangere mindst ét medlemstilbud pr. kvartal, som annonceres i Logbogen eller på Aarhus Søhistoriske Selskabs hjemmeside www.aarhussoehistoriske.dk
Lokalekomitéen arbejder i h.h.t. Aarhus Søhistoriske Selskabs love og bestyrelsens forskrifter og får som sin primære opgave at finde egnede lokaler til Selskabets aktiviteter og til – i samarbejde med andre - at støtte oprettelsen af et maritimt museum eller en permanent søfartsudstilling.
Udstillingskomitéen arbejder i h.h.t. Aarhus Søhistoriske Selskabs love og bestyrelsens forskrifter.
I samarbejde med Danmarkssamfundet etableres i 2007 en udstilling med temaet flag og flagskibe,
og andre udstillinger som bestyrelsen og komitéen anses for værende i overensstemmelse med Aarhus Søhistoriske Selskabs målsætning:
Formandens Sider november 2007
Se Søforklaringen (Bestyrelsens beretning) fra Generaforsamlingen 2007
Formandens sider august 2007
Danske skoleskibe:
Året 2007 har indtil videre været ualmindeligt interessant, set fra en maritim historisk synsvinkel. Ikke mindst i Århus Havn.
I sommerferien blev havnen fyldt op, idet mere end 100 sejlskibe fra mange forskellige lande aflagde ”os” besøg. Blandt dem var de danske skoleskibe ”Georg Stage” og ”Danmark”
”Georg Stage”, OYKL, København, Stiftelsen Georg Stages Minde, Fuldrigger. Verdens mindste, Frederikshavns Værft & Flydedok, 1935.
Data: 281 Bt, 84 Nt, Loa. 38,0/42,1m, Br 9,0m, Dbg 4,2m, Riggens højde 36,27m, 860 kvm sejlareal, 1 x B&W – Alpha, 200 HK.
Supl. Data.: Stål, Sortmalet.
Skoleskibet Georg Stage er nr. to i rækken af skibe med navnet Georg Stage.
Georg Stage (I) byggenr. 120, B&W 1882.
Data: 203 BRT, 148 NRT, længde 100 fod, bredde 25 fod, dybgang 12 fod,
sejlede indtil 1934. Begge skibe havde en besætning bestående af 80 elever og 10 voksne. Stiftelsen Georg Stages Minde kan således fejre sin 125 års fødselsdag i år.
I 1934 blev skibet overtaget af forfatteren kaptajn Allan Villiers, som døbte skibet om til ”Joseph Conrad”. I de følgende år sejlede skibet jorden rundt.
”Joseph Conrad” ligger nu som museumsskib i Mystic Seaport.
Læs mere: www.georgstage.dk
”Danmark” OXDK, København, Martec, Dansk Skoleskib, Fuldrigger, Nakskov Skibsværft 7/1933. Byggenr. 54.
Data: 737 Bt., 221 Nt., Loa 64,98/77,0 m. Br., 10,06 m, Dbg.4,5 m, 1 x Kosan Frichs, 4t. enkv. 6-cyl., 185 x 260 mm, 357 KW/486 Bhk.
Suppl. Data: Ny motor 1961. Stål. Hvidmalet.
Anvendt som skoleskib siden 1933. Stillet til rådighed for US Coast Guard under WW II. Fra den periode stammer dette fotografi af skoleskibet Danmark under ”Stars and Stripes”. Læs mere: http://www.fuldskruefrem.dk/skoleskibet.html
Fotografier og tekst stammer bl.a. fra Logbogen Special, Juli 2007. Det værd at bemærke, at billedet af skoleskibet Georg Stage (2) stammer fra K. Kielsholm Madsens arkiv. Dette smukke fotografi er naturligvis valgt, fordi det et taget i Århus havn med flag over toppene, for at signalere, at Stiftelsen Georg Stages Minde netop i år kan fejre 125 års jubilæum.
”Georg Stage (1) er en vigtig del af historien. Derfor kan man dårligt nævne Georg Stage uden at tænke på begge skibe.
Fotografiet af skoleskibet ”Danmark” bragte vi med en vis stolthed Logbogen, fordi det, så vidt vi ved, er første gang ”Danmark” ses i et dansk blad med ”Stars and Stripes” under gaffelen.
”Danmark” lå i Jacksonville i U.S.A. den 9. april 1940.
Da japanerne den 7. december 1941 angreb Pearl Harbour, sendte kaptajn Knud Hansen følgende telegram til det danske Gesandtskab i Washington og til De Forenede Staters Regering:
”MED HENLIK PAA DE SIDSTE DAGES UDVIKLING STILLER KADETTERNE, OFFICERERNE OG KAPTAJNEN PAA DET DANSKE SKOLESKIB ”DANMARK” SIG ENSTEMMIGT TIL RAADIGHED FOR DE FORENEDE STATERS REGERING FOR AT TJENE DENNE PAA EN HVILKEN SOM HELST MAADE, REGERINGEN MAATTE ANSE FOR PASSENDE UNDER VOR FÆLLES KAMP FOR SEJR OG FRIHED.
”Danmark” sejlede kort tid efter til New London, hvor skibet resten af krigen uddannede reservekadetter for USCG. Det vordende søfolk i fredstid skulle lære under sejlads i handelsflåden i 4 år efterfulgt af 2 år på en navigationsskole, det skulle kadetterne i USCG lære i løbet af 4 måneder!
”Den 2. februar 1942 blev Dannebrog strøget, og Stars and Stripes gled op under Gaffelen i Stedet for, og faa Dage efter sejlede vi ud med vort første Hold på 107 Kadetter”,berettede Kaptajn Knud Hansen.
Én af USCG kadetter, som fik sin uddannelse om bord på ”Danmark” forærede i 1968 dette fotografi til 2.styrmand om bord på ”Danmark”, der dette år var på besøg på USCG base i New London.
Venlig hilsen
Karl Nøhr Sørensen
Formandens side marts april 2007
Inspiration og nye udfordringer
Aarhus Søhistoriske Selskab. Allerede navnet sender et signal om, at ”Selskabslokaler” er en nødvendighed.
For at bane vejen for det blev der sidste år budgetteret med kr. 12.000,- til husleje. Det beløb rækker ikke. Derfor besluttede generalforsamlingen at hæve kontingent til kr. 125,- for et personligt- og kr. 600,- for virksomhedsmedlemskab.
Medlemsaktiviteter koster penge. Tag derfor vel imod girokortene. Betragt dem som det de er, en opfordring til at støtte et godt formål og betænk, at kontingentet ubeskåret går til medlemmernes bedste og Selskabets virke.
Dette eksemplar af Logbogen er et godt eksempel på, hvad aktive medlemmer og andre sympatisører betyder for Selskabet.
Billedet på forsiden af Logbogen Nr. 3 august 2006, et skib som ikke er ”Java”, har resulteret i flere entydige svar i dette nummer.
Fotografiet af en sivbåd i Barcelona, bragt i Logbogen november 2006, har vi ligeledes fået en god forklaring på.
En redningsvest, som i mere end 25 har ligget i en teaktræskiste, har inspireret ejeren til at fortælle om Københavnerbådene.
Denne opstilling af riggerværktøj har Viggo Lund Hansen inspireret redactionen til at bringe. Han havde fået en ”xxxx” (øverst) og en ”klædekølle” (nederst th.) af sin bådebygger.
Diskussionen om, hvad sådan et stykke værktøj hedder, og hvordan det bruges, burde rigtignok foregå i Selskabslokalerne blandt Aarhus Søhistoriske Selskabs medlemmer, med professionel hjælp fra vort maritime bibliotek. Kildematerialet har vi.
Mens vi arbejder på at finde de rigtige lokaler, til den rigtige husleje, hvor dette materiale kan åbnes for Selskabets medlemmer, kan vi fortælle at:
”De unge riggere kunne ikke huske, hvad det er for en. De ældre sagde uden tøven, at det drejer sig om en ”fid”.
Jens Kusk kalder den i (1924) for en ”ters” (Fid/engelsk oversættelse). Captain i Søetatet, C.L.L.Harboe omtaler i Dansk Marine-Ordbog 1839 en ”terts” som et konisk stykke træ, der bruges ved takkelagens forfærdigelse”.
Venlig hilsen
Karl Nøhr Sørensen
09.02.2007