Kontakt Webmaster
Login
Sitemap
Forside
Bliv medlem
Om ASS
Bestyrelsen
Festugekommité
Aktivitetskommité
Redaktionskomité Logbogen
Vedtægter
ASS information
Generaforsamling10
Generalforsamling 2009
Generalforsamling 2008
Generalforsamling 2007 Referat
2008 Formandens Side
2007 Formandens Side
Set & Sket
Aalborgtur 14. maj 2011
Festuge 2007
Formanden på Pension
Havnerundfart i Festugen 2007
Julefest 2008
Tur til Storebælt juni 2007
Besøg på Maskinmesterskolen i Århus
Logbøger
Logbogen 2011
Logbogen 2010
Logbøger 2009
Logbøger 2008
Logbøger 2007
Generaforsamling10
Referat
Generalforsamling 2009
Generalforsamling 2008
Generalforsamling 2007 Referat
2008 Formandens Side
2007 Formandens Side
ASS information
Generaforsamling10
Generaforsamling10
Bestyrelsens beretning 2010
Aarhus søhistoriske selskabs bestyrelse har i året 2009-2010 afholdt et konstituerende samt fire ordinære bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har disponeret inden for de rammer som den forrige generalforsamling godkendte. Her skal bl.a. nævnes samarbejdet med Aarhus Søfarts Museum.
Selskabet har fået en henvendelse fra forlaget Nautilius, som mod betaling ønsker et indstik i logbogen. Der arbejdes p.t. med henvendelsen
Sommerudflugten 2010 til Orlogsmuseet måtte aflyses, da tilslutningen var for ringe. Bestyrelsen besluttede på det grundlag at spørge medlemmerne, hvilke udflugtsmål man kunne ønske sig. Undersøgelsen
er bekendtgjort i logbogen nr. 3, september. Resultatet bekendtgøres i logbogen nr. 4, november.
Selskabet består af lidt over 400 medlemmer og antallet er stadigt stigende, skønt kassereren på det seneste har foretaget en oprydning blandt dubiøse debitorer
Det nuværende kontingent, 200 kr. for privatpersoner og 800 kr. for firmaer, har bestyrelsen besluttet at indstille til generalforsamlingen som værende gældende også for 2011.
Logbogen, som vi jo må betegne som selskabets ”flagskib”, udkom 4 gange i 2010. Det er glædeligt at se, at flere medlemmer her fortæller oplevelser og hændelser fra deres aktive liv til søs. Denne tendens må gerne udvikle sig. Logbogens ansvarshavende redaktør har bragt mange fine artikler af oplysende og belærende karakter. Glemmes må ikke, som bidragydende til logbogens historiske stof, museets utrættelige formand, som bidrager med mange gode søhistoriske beretninger og fortællinger. Og tak for det.
Aarhus søhistoriske selskabs aktivitetskommité har afholdt 4 medlemsarrangementer
27. januar:
Aarhus Søfarts Museum stillede lokaler til rådighed for en filmaften, og der blev vist en ”Film om søfolkenes sejladsvilkår under WW II”. Der blev i filmen vist indslag med søfolk, der sejlede under 2. verdenskrig. Deres beretninger anskueliggjorde hvilke umenneskelige forhold disse mennesker sejlede under. Cirka 30 medlemmer var fremmødt til en aften, der gav stof til eftertanke.
23. februar:
”Genoplev debatten om udvidelsen af Århus Havn”
Et panel bestående af havnedirektør Bjarne Mathisen, forhenværende havnedirektør Kaj Schmidt samt en lille gruppe tidligere byrådspolitikere havde en meget interessant og spændende diskussion om, hvordan man i (u)enighed nåede frem til en masterplan for den daværende udvidelse af Århus Havn. Ordstyrer for debatten var Karl Nøhr Sørensen. Omkring 35 medlemmer trodsede en kold vinteraften og bevægede sig til Århus Havns mødelokale nr. 1. En rigtig god aften og et godt emne.
30. marts:
”Captain’s dinner”
I logbogen nr. 2, maj 2010 kunne man læse: Tirsdag den 30. marts var 25 raske gutter og gutinder samlet i Aarhus Søfarts Museums lokaler til captain’s dinner med efterfølgende fremvisning af en gammel sømandsfilm – Martha. En rigtig råhyggeaften med højt belagt smørrebrød, O.P. Andersen og Linie akvavit.
Ifølge aktivitetskomitèen følger gentagelse af arrangementet.
7. oktober:
”Tag med Aarhus søhistoriske selskab på besøg hos Århus Havns operationscenter”
13 medlemmer mønstrede ved Århus Havns hovedindgang kl. 18,00. Aftenens vært trafikleder Søren Tikjøb,
Århus havn indledte med at fortælle om al den elektronik, man kunne se i operationscenteret i form af diverse skærme o.s.v. Senere gav Søren en summarisk gennemgang af havnearealerne og fortalte, hvilke ændringer der vil ske i nær fremtid i form af store byggeprojekter. Sluttelig var havnen vært ved en forfriskning øl/vand. En god og interessant aften, og tak til Århus Havn og Søren Tikjøb.
Som korresponderende reder har Aarhus søhistoriske selskab også i det forløbne år kunnet mønstre en trofast besætning blandt selskabets medlemmer til renoveringsopgaverne på bugserbåden JAKOB. En tilsvarende besætning har deltaget i afviklingen af Fonden JAKOBS årlige festugesejlads. Begge besætninger fortjener megen ros for deres indsats.
Dette er bestyrelsens beretning, som den vil blive fremlagt ved generalforsamlingen den 23. november 2010.
Karl E. Pedersen
Formand