Udskriv siden

Generalforsamling 2007

                                    Aarhus Søhistoriske Selskab.

 

Referat fra generalforsamling afholdt d. 22.11.2007 kl. 19.30 i Havnehuset.

 

Ref. FJ

 

Traditionen tro var der før generalforsamlingen spisning i kantinen med deltagelse af ca. 50 medlemmer.

 

Generalforsamling.

 

1. Valg af dirigent:

 

Bestyrelsen foreslog Anders Bové Christensen, der blev valgt med applaus.

 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet i Logbogen 4/07, selv om indkaldelsen var forsinket et par dage.

 

Dagsordenen trykt i Logbogen 4/07 blev gennemgået og vist på overheadprojector.

 

2. Valg af stemmetællere:

 

Valgt blev revisorerne Peter Trolle og Lars Steen Mikkelsen som foreslået af dirigenten.

 

3. Bestyrelsens beretning:

 

Dirigenten gav ordet til formanden.

 

Beretningen, der er bragt i Logbogen 4/07, blev gennemgået af KNS med uddybende kommentarer.

 

Især en gennemgang af tidligere og nuværende muligheder for et lejemål, til at indfri ASS medlemmers behov for et værested samt til opbevaring af arkivalier. Et søfartsmuseum kan måske skabes efter samme model som Fonden Jakob.

 

Vinder af Logbogen 4/07 bagsidekonkurrence blev Flemming le Fevre, der først meddelte anvendelsen af salgsartiklen fra Sophus E. Johnsen & Co: ”Oliepose til bølgedæmpning.”

 

Efter afslutningen efterspurgte dirigenten spørgsmål eller kommentarer til beretningen.

 

Der var ingen spørgsmål eller kommentarer, og beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

 

4. Revideret regnskab:

 

En kopi af det reviderede regnskab med revisorernes underskrift blev udleveret til hver enkelt deltager.

 

Jørgen Bargisen gennemgik regnskabet i alle detaljer og gjorde rede for de enkelte tal.

 

Regnskabet blev herefter godkendt af generalforsamlingen.

 

5. Valg til bestyrelse og revision:

 

På valg var Benno Blæsild, Flemming Jessen, Karl Nøhr Sørensen, Søren Tikjøb og revisor Lars Steen Mikkelsen.

 

Benno Blæsild stillede ikke op til genvalg.

 

Karl Nøhr Sørensen foreslog Karl E. Pedersen til nyvalg til bestyrelsen. Karl E. Pedersen blev valgt med applaus uden modkandidater.

 

Den øvrige bestyrelse og revisoren blev genvalgt.

 

Bestyrelsen består herefter af  Karl Nøhr Sørensen, Karl E. Pedersen, Flemming Jessen, Jakob Rønnow, Søren Tikjøb, Jørgen Bargisen og Kurt Brændekilde. Den konstituerer sig ved det først kommende bestyrelsesmøde d. 16.01.08 kl. 17.00.

 

Revisorer er herefter Peter Trolle og Lars Steen Mikkelsen.

 

6. Kontingent:

 

Dirigenten gav ordet til formanden, der begrundede en kontingentstigning for personlige medlemmer fra kr. 150,- til kr. 175,- og for firmamedlemskaber fra kr. 600,- til kr. 700,-

 

Stigningen begrundes med en kommende husleje til egne lokaler.

 

Kontingentstigningen blev vedtaget.

 

7. Indkomne forslag. Valg til diverse komiteer:

 

Formanden fremlagde de forskellige komiteer m. h. p. supplering.

 

Komiteerne er herefter sammensat af:

 

A. Redaktionskomité:

 

Søren Tikjøb og Niels Erik Juul Henriksen

 

B. Udstillingskomité:

 

Flemming Jessen, Svend Sørensen, Jakob Rønnow, Svend Ove Böhm og Ib Gylling Møller.

 

C. Aktivitetskomité:

 

Birthe Frost, Niels Lund og Jess Abildskou.

 

 

D. Lokalekomité:

 

Karl Nøhr Sørensen, Svend Sørensen, Povl Rytter Povlsen og Niels Christian Tarp.

 

E. Festugekomité:

 

Jørgen Bargisen, Karl E. Pedersen og Niels Lund.

 

 

8. Eventuelt:

 

Ib Møller efterlyste flere medlemmer til at deltage aktivt til de forskellige arrangementer i ASS, så det ikke som nu mest er ”Tordenskiolds soldater.”

 

Karl Nøhr Sørensen oplyste, at nye medlemmer kan afhente overskydende udgaver af Logbogen samt bogudgivelsen ”Optegnelser Fra Mine Skipperår”.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden under generalforsamlingen og gav ordet til formanden.

 

Karl Nøhr Sørensen afsluttede generalforsamlingen med at rette en tak til dirigenten og at takke medlemmerne for det store fremmøde.

 

 

Efter generalforsamlingen:

 

Direktør Benno Blæsild, Fregatten Jylland, fortalte meget veloplagt og spændende om fregattens historie. Højdepunktet var en meget fængslende beretning om Fregatten Jylland´s deltagelse i slaget ved Helgoland d. 9. maj 1864.